Andres historie
Jeg vil her samle andre personer historier op. Hvis folk har sendt mig noget, bliver det skrevet her. Det vil blive skrevet anonymt. Tanken er at samle folk oplevelser ved opstart på Thyreoid. Andre historier er dog også velkomne. Hvordan foks historier er, kommer an på, hvad materiale, der er fremsendt. Men en baggrund (køn, alder, sygdomsforløb mm) samt dagbog ved igangsættelse på Thyreoid ville være en god begyndelse.
Person A
Lavt stofskifte, samt følger. 5 år inden start på Thyreoid fik jeg et anfald i en øde skov, på vej på job. Havde haft det skidt i en længere periode, sov meget og havde nul energi. Der i skoven troede jeg at jeg fik et hjerteanfald. Blev tjekket på alle områder, og intet var galt. (Ved nu at jeg allerede da havde en forhøjet TSH). Fik diagnosen PTSD, udbrændthed og generaliseret angst. Var sygemeldt 1 år. Ingen nye blodprøver for et for lavt stofskifte. Får det bedre på nogle områder, og påbegynder igen job. På andre områder er jeg bestemt ikke tilpas. Ca. 3œ år efter de første prøver, tages nye prøver. Nu er tallene så høje, at jeg skal have taget blodprøver hver måned, dog ingen behandling. Den måned jeg tager 8 kg. på i vægt, påbegynder jeg Eltroxin. Jeg ved ikke da, hvad det betyder at have for lavt stofskifte, andet end at med Eltroxin, så kommer tingene hurtigt i orden igen. På nogle områder får jeg det ret hurtigt bedre ift. koncentration og hukommelse. Jeg har fortsat en utrolig ringe energi, samt depression med slemme selvmordstanker, hvilket afsted kommer en indlæggelse på psykiatrisk afd. Jeg har på daværende tidspunkt ingen forståelse for stofskiftet i sådan en forbindelse. Jeg får her masser af medicin, og flere andre diagnoser. Efter udskrivelsen begynder jeg at tænke noget er forkert. Jeg stopper al medicin Iefter aftale med læger), og begynder at undersøge diverse vedr. stofskiftet. Eltroxin trappes jævnligt op, da mine tal har vanskeligt ved at blive gode. Med optrapning af Eltroxin og mere og mere styr på stofskiftet, forsvinder flere af de psykiske lidelser. Så meget at jeg formår at få dem slettet/ændret til enkeltstående tilfælde, og mødes af lægerne, der har været inde omkring i, at stofskiftet nok har haft en stor betydning. Herefter har jeg ca. œ år på Eltroxin, hvor blodprøverne er gode. Synes ikke jeg helt er på toppen fysisk, og undersøger diverse grupper om stofskiftet. Da jeg tror jeg skal stige i Eltroxin, og mine prøver er fine (bortset fra T3), beslutter jeg at give Thyreoid en chance, i håb om at det kan gøre noget ved energien, jeg ønsker et liv hvor jeg kan mere end arbejde, samt mine fødder. Åhh... hvor vil jeg gerne have de millioner nåle jeg går på, går væk. Jeg har ting med fra livet der udfordrer, som jeg fortsat må arbejde med. Måske var det logisk nok, at lægerne tænkte det var psykisk da det hel startede. Jeg ved dog selv nu, at det lave stofskifte har haft ganske stor betydning på rigtig mange områder, som jeg ikke selv troede og vidste noget om. Hvor kunne jeg have undgået meget, hvis der fra starten havde været tænkt også på stofskiftet. Skiftet til Thyreoid og de gode ting det har medført har fået læger til at spørge interesseret til mere.
Starter på Thyreoid 22/2-2012.
22. februar. Tager for første gang Thyreoid, (62,5 mcg) til morgen. Derudover 50 mcg. Eltroxin til natten Jeg har haft ca. 4 timer i dag, hvor jeg ikke har været kold helt indeni. Trods det at jeg gik ude i regn og blæsende kulde. 23. februar. Glemte vanter til en gåtur, og hænderne forblev varme, indeni. Trods de faktisk blev kolde pga. blæsten. Senere ude at går en tur ved vandet, jeg fryser slet ikke, selvom jeg kun er normalt påklædt. 24. februar. Her på tredjedagen har jeg nu varmen hele tiden. En fornemmelse der er så sværd at beskrive. Er på ferie, ved havet, og har så meget tøj med, og alle de lag er unødvendige. Har ikke engang kolde fødder med 3 par sokker og futter på. 25. februar. Fødderne... Bliver lige mindet om hvorfor jeg ikke går i Fitness mere, og går lange ture. De gør ondt. Det mærker jeg i dag efter gåturen går, og har næsten ligget på sofaen det meste af dagen. Håber det ændre sig...... 27. februar. Kun en omgang snooze til morgen. Plejer at trykke mange gange, og løbe rundt, og komme for sent ud af døren. Og den ene snooze var vist mere vane end behov. Hvor er det længe siden jeg har følt mig frisk om morgenen når vækkeuret ringede. Min ferie er slut, så er lidt spændt på om hjernen er mere vågen. Den plejer at "brænde ud" om eftermiddagen.? Min fleecetrøje på job i dag forblev over stolen, hele dagen. Rart, og lidt besynderligt - og jeg nåede endda at huske jeg skulle klæde mig efter vejret i dag, og ikke efter vanen ;-) 28. februar. Har her haft et døgns tid med en besynderlig "uro" indeni. Noget jeg ikke kendte, så har faktisk tilskrevet det Thyreoid. Jeg opdagede i dag pludselig at jeg åbnede en plastic pålægsbøtte med mine fingrer. Det har jeg ikke gjort længe heller, da jeg ikke har kunnet få ordentlig fat, ikke har haft fingerkræfter nok. Ikke noget der egentlig har betydet noget, jeg har da bare brugt en kniv. Men det var sjovt at opdage bare at åbne. 2. marts. En helt utrolig træthed, ikke energorforladt. Sådan sovetræt, omkring middag. Sådan har det været de et par dage. Har været på 62.5 thyreoid samt 100 eltroxin i 10 dage nu. Status 14 dage efter skift. Oplever fortsat at jeg er varm indeni. Min kirsebærs microvarmer har slet ikke været i brug siden jeg begyndte med Thyreoid. Så har jeg faktisk fået flere fingerkræfter, og mister ikke kropsbehåring mere. Jeg har lettere ved at komme op når vækkeuret ringer, samt har fået mere energi til at få mere gjort end blot job. Jeg havde lige nogle dage, hvor en voldsom træthed kom ind, og havde så svært ved at holde mig vågen. Det er ovre efter jeg er begyndt at tage œ Thyreoid mere. Der skal ikke gå mere end 5 timer hos mig imellem Thyreoid - så undgår jeg trætheden. Jeg husker bedre. Har gjort store anstalter for at huske den halve pille før middag. Telefon ringer - sedler - hvor dette har vist sig at være unødvendigt. Jeg husker det selv. Er nu på 62,5 T morgen. 62,5 T middag, og 100 Eltroxin til nat. 7. marts. Der er ved at ske noget ude i vævene, ganske stille. De sidste 2 morgener har jeg ikke haft ondt i fødderne ved første morgenskridt. OG jeg gik længere i går end jeg plejer - UDEN at have ondt i dag. En gåtur plejer at være lig med en sofatur dagen efter, pga. ømme fødder. 11. marts. Jeg mærker underligt nok noget synsmæssigt. Som om en let tåge er forsvundet. Når jeg kigger ud i verden, er den blevet mere klar. Ikke på tæt hold, når jeg tråder en nål ser jeg som jeg plejer. 12. marts. Ejjjjj da.... Nu er der flere timer på dagen hvor mine fødder er mere ok end de er dumme. 14. marts. Det er godt nok mange mange år siden jeg har haft det så godt som i dag! 19. marts. Ingen Eltroxin i aften. Så fra nu er det ren Thyreoid. Mangler lige svar på blodprøver for hvor meget jeg skal skifte den sidste ud med. 20. marts. Min T3 er på Thyreoid steget fra 1.5 -> 3.8. T4 er faldet fra 134 -> til nu 127, og TSH er nu 0.01, hvor den sidst var 1,2. T3 har før kun rykket med enkelte tal. 22. marts. Jeg stoppede den sidste Eltroxin, uden at tage mere Thyreoid. Havde det som om jeg kom på et konstant kick, som har varet ca. 1 uge. Jeg mærker hvordan kroppen reagerer på 2x62.5. Tror faktisk jeg optager dette anderledes end Eltroxin. 23. marts. Kicket er ved at være ovre, bliver lidt endnu på 2x62,5 mcg Thyreoid. 27. marts. 5 uger nu på Thyreoid. Efter kroppen er "faldet ned" igen, tager jeg en kvart mere. Det virker p.t. godt. Jeg har meget brug for min Thyreoid om formiddagen, da jeg har mange skift på job, så jeg tager Thyreoid 2 gange daglig. Har nu også set en ændring i mine negle. De krøller ikke indad mere. Har klippet ganske ofte, da det hvide krøllede indad og stak ubehageligt ind i fingrene. Igen, ikke som sådan et problem, har jo bare klippet neglene. 28. marts. Fatter faktisk ikke helt alt det der sker. Er meget overrasket over hvor meget der tilsyneladende har været påvirket. Havde slet ikke overvejet nogle af tingene ville ske. 3. april. Stod længe og ventede på en ekspedition. 25-30 min. Dette uden behov for at sætte mig pga. ømme fødder, og uden at få ondt dagen efter. 7.april. De sidste 2 morgener har mine fødder været næsten normale. Det plejer at være tosset om morgenen, ondt og stikkende den første halve time. Selvom de ikke er helt uden gener, så er der så store bedringer. 11.april. Igen ikke noget jeg har tænkt over, men de sidste 2 dage er mine ringe gledet nemt på. Plejer at skulle presse dem ned over knoen, hvor fingrer er normale igen i løbet af formiddag. Kan ikke se noget, og har ikke tabt mig, så tror der har været noget morgenhævning.
Person B
Dagbog ved skift til Thyroid d. 11. april 2012
Dag 1: Fik med spænding hentet mine 125 mkg Thyroid på Apoteket. Kl. 11.20 indtager jeg min første kvarte tablet = 31.25 mg. Efterfølgende fornemmer jeg ret hurtigt en underlig fornemmelse i mund og bryst metalsmag. Om eftermiddagen er jeg meget svimmel/omtåget og føler megen tørst. Jeg vælger, at indtage Œ Thyroid kl. 16.10 og efterfølgende har jeg ingen gener. Til natten hvor jeg plejer at indtage min T4, hvor denne normalt skulle halveres, tager jeg de sædvanlige 125 mkg. Fremover vil jeg dog kun indtage 62.5 mkg.
Dag 2: Vågner kl. 6 og indtager straks min Œ tablet, som jeg har liggende på sengebordet. Kan dog sove til næsten kl. 7. 7.30 indtager jeg min morgenmad samt øvrige mediciner og kosttilskud. Min morgenkaffe er dog ikke så behagelig som den plejer. Om formiddagen føler jeg mig igen grogget/omtåget. Min underlige fornemmelse af metalsmag har jeg ikke i dag. Kl. 11.30 Œ tbl. har lagt mærke til, at jeg pludselig begynder at føle sult, hvilket jeg sjældent har gjort. Det er dejligt. Jeg har været meget træt og med koncentrationsbesvær.
Dag3: Vågner kl. 5.30. Jeg har ikke følt mig groggy, som de 2 første dage. Kaffen er god igen ;-). Jeg har ikke haft den specielle sultfornemmelse, så jeg konkluderer, at det ikke har noget med Thyroiden at gøre. Jeg mærkede en anelse sitren om formiddagen, men ikke noget der generede mig. Om aftenen fik jeg sitren i fingrene og underlig i kroppen frøs og svedte faktisk somom at min krop ville have mere stof (T3). Dette har jeg ikke tidligere haft om aftenen.
Dag 4: Da jeg vågnede, følte jeg somom jeg var ved at blive syg. Dette fortog sig dog i løbet af formiddagen. Kl. 11.45 begyndte lidt sitren, men da jeg efterfølgende tog min Thyroid forsvandt dette. Jeg føler energi i dag, om det er grundet det fine solskinsvejr, vil jeg være usagt ;-)
Dag 5: I går var vi på handlen og jeg fik vasket en del tøj samt dyrket lidt motion ? Så selvom jeg fik 8 timers søvn, har min krop været totalt færdig i dag. Ingen energi, træthed kroppen stået helt af. Tillige har jeg frosset utroligt meget. Men denne usigelige energiløshed er på ingen måde noget nyt for mig.
Dag 6: En udmærket dag ?. Var lige oppe på jernhesten, så der kunne komme lidt luft under vingerne. Min Thyroid blev indtaget kl. 6 og inden der gik 6 timer, mærkede jeg lidt sitren i kroppen, somom at nu vil jeg have min Thyroid. Jeg tog tbl. da der var gået 6 timer og der gik ikke så længe, inden kroppen var OK igen ?. Så jeg tænkte: Gad vide om det er tiden, at tage dosen x 3 dgl og dermed reducere min L-Thyrox.
Dag 7: Jeg behøver faktisk ikke at kigge på uret, hvornår jeg skal indtage min middags tbl. I hele forløbet har jeg omkring 11.30 11.45 mærket, at nu var det tiden igen ? Det er højst besynderligt, men ganske fint ?. Jeg skal jo have indpasset øvrige medicinindtag samt mad. Jeg spiser tidligst morgenmad ca. 1 time efter indtagelse og der går mindst 2 timer efter et måltid inden jeg tager en ny dosis. Jeg øgede min Thyroid til 3 x 31.25 + 50 mkg L-Thyrox til natten = 123,5 mkg T4. Selvom det først er på 7. dagen, gav dette ingen problemer.
Dag 8: I dag har min krop ikke sagt til, at det var tid til Thyroid indtagelse. Jeg tænker, at det måske er grundet, at jeg øgede dosis til x 3 i går så måske er jeg blevet lidt mættet ?. Jeg har det stadigt fint på dosis. Vi kom først i seng ved midnat i går, da vi skulle til generalforsamling; dette er normalt MEGET sent for mig. Jeg vågnede kl. 6.30. Normalt vil jeg gerne have de 8 timer (indbildning?? ;-)) men på trods at kun 6 œ times søvn, har dagen været god. Jeg har fået skrevet mine 2 ugentlige ansøgninger samt taget mig en rap gåtur. Jeg har gennem længere tid været for dårlig til at få min daglige motion, så dette SKAL igen være et dagligt ritual ?. Gennem forløbet med Thyroid har jeg ikke presset mig til ting, som måske skulle gøres -rengøring o.lign. Jeg er af den formodning, at kroppen stille og roligt skal have lov til at vænne sig til alle disse nye hormoner.
Dag 9: Vågnede kl. 4.30 og skulle på toilettet. Derefter sov jeg videre til kl. 6.30 så jeg skulle have fået min søvn, da vi gik i seng kl. 22. Jeg har simpelthen ikke haft overskud i dag. Så jeg måtte tage mig gevaldigt sammen ved middagstid for bare at blive vasket og komme i tøjet. Så min rappe gåtur blev desværre udskudt
Dag 10: Jeg føler igen velvære i kroppen ?. Tog min Thyroid ca. 6.30 og kl. 11.45 fornemmer jeg, at det er tid til næste dosis (prikken i fingrene). Denne følelse har jeg ikke haft, siden jeg øgede Thyroiden. Gad vide om kroppen siger: Hør nu lige her jeg elsker disse hormoner, og vil gerne have dem øget ? ??
Dag 11: Indtog min Thyroid kl. ca 6.30. Allerede her kl. ca 11 mærker jeg sitren i kroppen igen. Så jeg tror, at det er tid til forøgelse igen ?? Har været umådeligt afkræftet hele dagen. Jeg vil ophøre med min L-Thyrox til natten !!!
Dag 12: Nu er jeg udelukkende på Thyroid. Ville dosere = 62,5mg + 31,25 + 31,25. Jeg indtog kl. 6 og kunne derefter sove til kl. 7. Har det fint om formiddagen. Fingrene sitrer og kroppen bliver urolig igen kl. ca. 11. Kl. 11.20 beslutter jeg at afprøve endnu 62,5 mg. Jeg har ingen anelse om dette er for drastisk, men det vil kroppen fortælle !! Hvis jeg var blevet overdoseret med de 62,5 om morgenen, ville jeg jo have symptomer førend kl. 11, da T3 har en kort halveringstid. Vi er alle forskellige og da der ikke er nogen gylden regel m.h.t. medicinering med Thyroid, må jeg mærke hvad dette gør. Normalt skal vi jo gå langsomt frem, og det er jo ikke lige dét, som jeg er et eksempel på ?. Så hvis jeg tåler denne dosis, kunne jeg forestille mig at jeg lander her, altså: 62,5mg + 62,5 mg + 31,25 mg. Men det må symptomer/velbefindende samt blodprøver fortælle. Vi har været på besøg samt gået en dejlig søndagstur.
Dag 13: Godt velbefindende. Var meningen at jeg ville gøre lidt rent men pludselig overtog FB mine planer; så har nok bare haft lyst til at dovne ;-)
Dag 14: Nu er det dag 14 med Thyroid. Efter at jeg ophørte med L-Thyrox og opsatte dosis, har jeg haft det fint. Ro i kroppen og i det hele taget et bedre velbefindende. Så i dag står den på rengøring lysten/energien er til det ?. Jeg syntes, at nullermændene løber efter mig ? - og det er bestemt ikke mig !!! Så blev huset top cleanet ?. Vasket sengetøj etc. En herlig fornemmelse. Lidt ondt i ryggen men ellers OK. Var dog helt færdig om aftenen, men havde også en del korrektur læsning for min mand; som er sekretær i bestyrelsen. Så det bliver spændende, om kroppen står helt af i morgen ?
Dag 15: Formiddagen var OK. Men jeg må nok sige, at jeg blev rigtigt afkræftet og træt derefter. Har været meget sensibel, så ikke meget vellyst i kroppen. Jeg tog nok alligevel for hårdt fat med rengøringen i går ;-)
Dag 16: Har hjertebanken, sitren i kroppen/rysten og meget emotionel. Har ellers haft en del dage, hvor jeg har følt mig meget veltilpas i kroppen. Men det kan måske skyldes en normal nedtur, når kroppen pludselig får tilført alle de hormoner, som en normal skjoldbruskkirtel producerer. Jeg har jo været på syntetiske præparater siden 2002. Forsøger med 31,25 mg øgning til natten.
Dag 17: Er lidt tummelumsk da jeg vågner (lidt i kl. 6). Tager 1. dosis Thyroid. Ved ca. 9 tiden begynder jeg at få det ulideligt igen. Jeg finder ud af, at jeg er gået alt for hurtigt til værks m.h.t. øgning af Thyroid. Så selvom kroppen fortalte: Jeg vil gerne have mere, skulle jeg have ventet med øgning, indtil min gl. dosis var slået rigtigt igennem. Hele hormonspejlet skal jo justeres sig ind efter denne nye medicin. Så derfor nedsættes med 31,25 mg = 62,5 mg + 31,25 mg + 31,25 mg. Men undrer mig, at jeg havde rigtigt godt velbefindende i ca. 3 dage efter øgning, hvorefter jeg kommer pludselig kommer i kulkælderen !!!
Dag 18: Gik nogenlunde om formiddagen. Kl. 11 mærker jeg igen behovet for mere Thyroid. Efter dér, var vi ude at handle og besøge mine forældre, men jeg havde det bestemt ikke godt. Fraværende/koncentrationsbesvær, rysten, hjertebanken. Så jeg var en meget stille pige.
Dag 19: Ingen ændringer efter nedsættelse af dosis ?. Vågner med en knaldende hovedpine, nærtagende etc. Solen skinner, men dét kan ikke rigtigt få mig op på dupperne ?.
Dag 20: Har fået det bedre psykisk. Men mærker stadigt, at jeg skal gå stille til værks. Var lidt i haven, hvor jeg måtte holde én del pauser, både m.h.t. at blive forpustet/hjertebanken og rygsmerter. Men dejligt, at jeg kan gøre lidt igen.
Dag 21: Psykisk veltilpas, men stadig hjertebanken og åndenød. Så skal stadigt tage den med ro. Var ude at motionere stille og roligt i det flotte vejr. Valgte at nedsætte dosis til 3 x 31,25 mg.
Dag 22: Allerede fremgang m.h.t. hjertebanken og åndenød. På trods af vores motion bl.a. gåtur ved Svanninge Bakker er kroppen på ingen måde stået af ?
Dag 23: Følte mig træt om formiddagen. Men så går jeg ellers i gang med haven. Skærer græskanter med spade, ordner bede, tømmer store krukker med spagnum, græsslåning, fejer. Jeg er helt fri for hjertebanken samt åndenød det er virkeligt dejligt ?. Efter endt arbejde smerter i knæ og ankler, men var også i haven omkring 6 timer. Så nedsættelsen af Thyroiden har virkeligt hjulpet ?
Dag 24: Ja, hvad kan jeg forvente mig, når jeg lige pludselig knokler derudaf ?. Kroppen godt øm efter gårsdagens gøremål somom jeg havde været til fitness for første gang. Så det bliver kun til lidt tøjvask samt gåtur.
Dag 25: En helt fantastisk dag. Der har rigtigt været gang i mig. Slåskamp med min mand hylende skægt ?, været på handlen, på MiniŽs grav, gåtur etc. Lettere ømhed i kroppen, men dette synes også at være i bedring. Så jeg tror, at jeg fik min kære mand kørt træt i dag ?
Dag 26: Har været utroligt træt, afkræftet og kuldskær. Jeg målte mit blodtryk x 2: 95/60 samt 99/59. Puls ligeledes x 2: 70 samt 68. Det er nu 16 dage siden jeg ophørte med L-Thyrox og 8 dage siden jeg nedsatte dosis til: 3 x 31,25 = 73,5 mkg T4.
Dag 27: Øget med 31,25 mg morgen, da jeg mener, at mine symptomer skyldes for lavt stofskifte. Stadig træt og afkræftet trods 8 timers søvn.
Dag 28: En god formiddag. Omkring middagstid bliver kroppen træt/afkræftet igen, somom at jeg skal have mere Thyroid. Men jeg vil nu ikke ændre pt., da kroppen lige skal vænne sig til dosis øgning fra i går.
Dag 29: Energien er stadigvæk ikke særlig stor.
Dag 30: En god formiddag, hvor jeg føler noget energi. Over middag er dette dog spoleret igen træt. Glæder mig til at jeg kan prøve at øge igen.
Dag 31: Startet med Boldocynara fra A. Vogel (20 dr. x 3), da min træthed måske kan skyldes lever- og galdeproblemer. Skal til Viby Sj., da der er bedsteforældredag i mit barnebarns vuggestue. Vi overnatter, da vi til 70 års fest i Hillerød lørdag. En rigtig herlig dag.
Dag 32: Fest kl. 13 i Hillerød. Dagen gik rigtigt godt. En lang dag, da vi først var hjemme i Odense kl. ca. 10.30.
Dag 33: Kom sent i seng i går, og vågner alligevel tidligt. Så jeg er bare utroligt træt. Men det er vel meget naturligt ovenpå 2 dejlige dage med manglende søvn.
Dag 34: Har her til morgen fået taget blodprøver (inden indt. af Thyroid samt andet). Jeg fik taget TSH, frit T4 samt frit T3. (havde ellers skrevet til egen læge, at jeg gerne ville have de totale tal med). Da det tager længere tid med blodprøvesvar på de frie tal, vil jeg d.d. øge med 31,25 mg Thyroid, da det er 1 uge siden, at jeg øgede sidst. Så nu er jeg på 62,5 + 62,5 + 31,25. Jeg håber, at dette vil afhjælpe min træthed. Hvis jeg bruger ca. omregningen giver dette 122,5 mkg T4. (Jeg fik ca. 128 mkg T4 inden præparatskift).
Person C
Det er onsdag d. 3.december 2003. Jeg har en tid hos lægen,
fordi jeg er så træt, så træt, og nu ikke længere kan overse det. Skriver en
lap med det, der er i vejen, for det er så rodet og diffust. hovedpine, øm i
kroppen, træt, kan ikke komme op ad trappen. (Jeg kunne have tilføjet: Udebleven menses, voldsomt hårtab, meget tør
hud, konstant rindende øjne, kraftig vægtøgning, dårlig koncentration...men det
forbandt jeg ikke med sygdom.)
Jeg skal til examen på uni 8 dage senere og har faktisk
travlt! Lægen lytter, udfylder formularen til blodprøver og sender mig på
laboratoriet. De lukker kl 14, gør det bare i dag, siger hun.
Jeg går til blodprøve og hjem. Har travlt, men MÅ lige hvile
lidt...zzz...det sker næsten hver dag. Jeg når ikke længere eftermiddagsforelæsninger,
for jeg falder i søvn inden.
Da jeg vågner, står lægens tlf nr på nummerviseren, og jeg
bliver helt skrækslagen. Læger ringer ikke hjem til folk?!
Øjeblikket efter ringer den igen, og hun siger kort, at den
er helt gal, og at jeg skal tage på sygehuset, hun har ringet og adviseret dem.
Jeg ved ikke engang, hvor skjoldbruskkirtlen sidder eller hvad den laver...
Om aftenen ligger jeg i min hospitalsseng og glor op i
loftet, mens ordene svirrer rundt i hovedet. Jeg nåede at gribe leksikon med
hjemmefra før indlæggelsen og ligger og læser det igen og igen om Thyreoidea.
Og TSH på 102 og T4, der ikke kan måles, så lavt er det. Hjerteenzymer,
levertal osv...alt er galt.
Om 3-6 mdr er du frisk igen, sagde lægen. Bare en lille
pille hver dag, og du vil aldrig mærke mere til det.
Ja, man fristes jo til at more sig her i 2012, hvor jeg
stadig mærker en hel del til det, trods 4 forskellige slags små piller.
Eltroxin, Euthyrox, Ny Eltroxin, Goldshields Eltroxin.
Efter indlæggelsen blev jeg for alvor syg. Det var som om
jeg kunne give slip nu. Jeg kunne absolut intet, kunne ikke vaske mit eget hår,
åbne dåser, kartoner og glas. Glemte samtlige koder til bank, netsteder osv.
Forlagde alting alle vegne. Prøvede at åbne postkassen med gadedørsnøglen, ville
rense ovnen med lightergas (dåsen lignede), ville desinficere termometer med
wc-rens (flasken lignede) osv osv. Mit sprog blev også sjovt, jeg sagde ord,
der lignede, men ikke var de rigtige. Hvis ikke det var så fortvivlet, havde
det været sjovt.
Medicinen blev forsigtigt opdoseret, menses kom tilbage,
håret kom tilbage, hudens fugtighed kom tilbage, men jeg var stadig træt og øm
og uhyggeligt ligeglad. Jeg var ikke længere den samme. Det sociale liv kom
ikke tilbage. Uddannelsen blev skippet, jeg kunne ikke koncentrere mig.
Hospitalet udskrev mig med bemærkningen: Vi ser desværre af og til nogen, der
bliver ved med at være trætte. Egen læge hjalp med at søge fleksjob, og det
gik igennem på under et år. Arbejde 4 timer pr dag, kontorarbejde, hjem og
sove. Resten af dagen bare træt. Virkelig ikke spændende at være gift med
heller...man undviger alle tiltag til noget, der koster energi og løber
efterhånden tør for undskyldninger, orker bare ikke. Min symptomer gik aldrig
helt væk.
Jeg startede på Thyreoid d. 17. april 2012. Havde læst mig til det hele, og recepten fik jeg hos en privatpraktiserende læge. Han vidste desværre heller ikke så meget, som jeg havde håbet. Men jeg fik recepten. Startede ud med en kold tyrker på den gamle syntetiske medicin. Der fik jeg 825 mikrogram engelsk Eltroxin ugtl. som jeg tog det sidste af d. 16. april.
Uge 1 60 mg Thyreoid om morgenen og kaffe latte efter
30 min. Synes ret hurtigt, jeg er lidt mere klar i hovedet, men ved ikke om det
er ønsketænkning. På 6. dagen begynder alle for-lavt-stofskifte symptomerne.
Ømme muskler, ondt i hænder og fødder, langsom tænkning.
Uge 2 120 mg Thyreoid, 90 mg morgen og 30 mg efter 5-6 t. Blodprøve (taget på 14. dagen): TSH: 0,678 T4: 61 (ref: 60-140) T3: 1,59 (ref: 1,1-2,5) T4 frit: 10,2 (ref:12-21) T3 frit: 4,1 (ref: 3,9-6,8) Har det bedre, går på arbejde igen. Mangler koncentration ret længe ad gangen. Kan ikke længere sove til middag, som jeg har gjort siden 2003. Men er træt.
Uge 3 Føler mig rigtigt syg, træt og øm, går på stikkende knogler i stedet for fødder, musklerne er for stramme og hænderne gør bare ondt. Manglende koncentration, falder i staver hele tiden. Lys og lyd er voldsomt påtrængende. Tinnitus forværret. Melder mig syg igen. Har været på 120 mg i 10 dage, stiger til 150 mg. Smerterne forsvinder lige så stille. Er nu på 27. dagen. Men efter 4 dage på 150 mg vågner jeg med ildebefindende, stærk varmefølelse og voldsom puls. Bliver forskrækket.
Uge 4 Thyreoid sat ned til 125 mg. Går på arbejde igen. Starter dagen med blodprøver. Svaret er: TSH: 0.277 T4: 67 (ref: 60-140) T3: 1.76 (ref: 1,1-2,5) T4, frit: 10.6 (ref:12-21) T3, frit: 4.4 (ref: 3,9-6,8)
Uge 5 Føler mig stadig overdoseret, snurrende i hovedet og sitren i krop og lidt nervøs. Temmelig træt, men sover bedre og bedre om natten (kan evt skyldes, at jeg har startet indtag af Melatonin nogle uger tidligere eller begge dele). Meget væske i kroppen om morgenen, ømme hænder og fødder. Det er svært, fordi nogle af disse ting HAR været forsvundet i starten af Thyreoid-perioden. Går ned på 120 mg igen nogle dage, derefter tilbage på 125 mg. Har skaffet begge bøtter fra Glostrup, både 125 mg og 60 mg. Tager medicinen x2 dagligt.
Uge 6 NU er det godt! Sover generelt fantastisk efter en del år med dårlig søvn. Føler mig godt tilpas, når jeg vågner. Ikke alle symptomer er borte (stadig ømme fødder og symptomer på for lavt stofskifte i musklerne), men jeg føler mig meget klar i hjernen, og har en del mere energi. Jeg er ikke længere tung hele eftermiddagen, men skal stadig passe på ikke at forbruge løs af energien, bliver nemt lidt sitrende. Stadig på 125 mg, afventer blodprøve. Håber, at en lille kommende øgning kan fjerne de meget ømme fødder.
Uge 7 Får lavt blodprøve inden øgningen: TSH: 0.678 T4: 61 (ref: 60-140) T3: 1.59 (ref: 1,1-2,5) T4, frit: 9.7 (ref:12-21) T3, frit: 4.0 (ref: 3,9-6,8) Som det ses, er værdierne faldet lidt, men de viser altså, som de er på ca 120-125 mg Thyreoid dgl. Jeg prøver at øge dosis, da jeg fortsat er træt og har ømme hænder og fødder. Tilføjer 15 mg inden sengetid (under tungen er bedst)
Uge 8 Har været på 140 mg i 5 dage, da jeg vågner med galopperende puls og storsvedende. Står op og køler af, måler pulsen til 88 har længe haft lav puls og lavt blodtryk, så det er markant for højt. Fastholder dosen ngole dage yderligere, ændrer sammensætningen ved at prøve at lægge de 15 mg på om morgenen eller om eftermiddagen, men føler mig generelt lidt nervøs og i sitrende tilstand særligt om eftermiddagen. Går tilbage til 125 mg (2x62,5) dgl. Og beslutter at sætte 15 mg på nogle gange om ugen og se, hvordan det går.
Slutning:
Min konklusion er, at jeg generelt har det bedre på alle måder. Jeg er begyndt at motionere så småt igen, tæller atter kalorier (som jeg skal have væsentligt færre af for at tabe det halve af andre). Den store, RIGTIGT store gevinst er, at jeg føler mig mentalt meget klarere, min hukommelse er bedre, min koncentration er øget, og jeg har flere kræfter. Jeg var 47 år, da jeg fik sygdommen konstateret (da havde jeg haft den et stykke tid men en uduelig læge havde ikke opdaget den), og jeg er 9,5 år ældre nu, så der er nogle aldersændringer, som en ikke-syg osse ville have (lidt træt og slidt generelt), og de skal selvfølgelig trækkes fra. Men jeg kommer aldrig til at fortryde mit skift til den naturlige stofskiftemedicin, som jeg ved et tilfælde læste om på nettet, og som jeg helt selv (som efterhånden en del andre) har foranlediget, at jeg nu får.
Link til eksterne sider
Her er en persons skildring: http://www.thyroiduk.org.uk/tuk/get_involved/case_studies/untreated.html
Og en dansk person oplevelse http://pinasunivers.blogspot.dk/
|