I januar 2007 går jeg til lægen. På det tidspunkt har jeg igennem en længere periode haft "stram hud". Specielt på fingerne. Jeg havde en ustyrlig stor lyst til, at brække mine fingre bagover hele tiden. Jeg havde en fornemmelse af, at min hud var for lille.
På samme tidspunkt havde jeg taget omkring 18 kg på på 3 måneder, hvilket jeg havde slået hen med, at jeg nogle måneder tidligere var holdt op med at ryge. Jeg havde tidligere stoppet 2 gange med at ryge i længere perioder, og begge gange havde det medført en vægtstigning på œ-1œ kg. Jeg tænkte derfor ikke nærmere over vægtstigningen, da jeg antog, at det var min tur til at tage på ved rygestop. Denne antagelse burde jeg ikke have taget, og lægen på OUH sagde efterfølgende, at en så stor vægtforøgelse burde have fået mig til at tænke.
Men det var den "stramme hud", som fik mig til lægen. Jeg husker lægen kiggede på mig, og må have siddet med tanken "han er skør". Den første aftale med ham blev derfor, at jeg tog hjem og skulle komme igen senere. Der blev her taget blodprøver, men jeg ved ikke, hvad han tjekkede. Jegf spurgte dengang aldrig om tal.
Omkring marts kommer jeg igen. På det tidspunkt her er der begyndt at komme kuldeskærhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær. Hukommelsesbesvær har været der længe, men jeg har slået det hen som ubetydeligt eller som aldersrelateret. Ingen af disse symptomer nævner jeg dog for lægen, da jeg endnu ikke er opmærksom på, at det kan have relevans. Alt er jo kommet snigende, og dermed har jeg slået det hen.
Min læge sender mig til neurolog. Jeg får tid hos en sådan 5-6 uger efter. Her kommer jeg, og jeg udfører nogle øvelser (trykke lægens hånd, bevæge begge arme etc). Det tager ca. 5 minutter, hvorefter neurologen henviser mig til neurologisk afdeling på OUH.
Jeg kommer til neuroloigsk omkring september/oktober 2007. Nu er mine symptomer blev tydeligere og flere. Af dem jeg selv er helt klar over er der
Neurologen på OUH lytter til mig. Vi snakker en halv times tid, og han sender mig afsted til blodprøver. Dem har jeg løbende fået taget mange af, men jeg aner ikke, hvad de har været for.
Denne gang bliver alt tjekket. Eller det er min antagelse. Aldrig har jeg fyldt så mange glas med blod, som denne gang.
Der går nu ca 2œ uge. Så ringer denne neurolog. Jeg er nu sidst i oktober og har det faktisk helt ad helvede til. Primært nu er det trætheden. Jeg kommer hjem fra arbejde fredag kl. 16.00, sover til 19.00, står op, laver mad, spiser og falder i søvn på sofaen igen kl. ca. 21. Jeg står på kl. 9 lørdag morgen, og føler overhoevdet ikke, at jeg har sovet. I den weekend kan jeg huske, at jeg sov mere eller mindre hele weekenden.
Men neurologen ringede. Han første spørgsmål var om jeg havde det godt. Ud over ekstrem træthed og kuldeskærhed måtte jeg sige, at det havde jeg. Neurologisk havde han intet at fortælle, men der var et tal, som han syntes var underligt. Min TSH. Den var på dette tidspunkt 117, hvilket kraftigt antyder, at der er noget galt med stofskiftet.
Jeg blev nu overført til afdeling M på OUH. Afdelingen for bla. stofskifte. Jeg fik en tid 3 uger efter. 3 meget lange uger, når jeg nu vidste, hvad det var. Jeg havde jo søgt information på nettet omkring lavt stofskifte, og pludselig var der rigtig meget, som gav mening. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg havde lavt stofskifte.
3 uger efter, ny blodprøve (man kan nemlig ikke bruge den, som neurologisk afdeling havde taget. Omstændigt system) og et TSH tal på knap 140 og derefter fik jeg ordineret Eltroxin.
Selvom jeg allerede dengang fik at vide, at jeg ikke skulle forvente at kunne mærke en forskel før efter 6-8 uger, kan jeg fortsat huske de første dage efter indtagelse af Eltroxin. Det var som at vågne efter 1 år med tømmermænd. Trætheden var væk, jeg frøs ikke, jeg var klar i hovedet og jeg havde det fantastisk. Og jeg havde endnu ikke fuldt virkende stofskifte.
Efter ca. 3 måneder er jeg ved at være indkørt. TSh ligger omkring 0,5, jeg har det godt og spiser omkring 200 mg Eltroxin om dagen.
Nu kommer der så tidspunktet i året 2009, hvor producentet af Eltroxin GlaxoSmithKline ændrer pillen. Dette er forsøgt tidligere i bla. New Zealand og Holland, hvor konsekvensen har været en pille, som pludselig gav bivrikinger som ved lavt stofskifte.
Jeg oplevede dette. Mange symptomber vender tilbage. Omkring årsskiftet får jeg skiftet til Euthyrox. Igen oplever jeg denne bedre, som da jeg begyndte på Eltroxin.
Indtil efteråret 2011 er det barfe skønt. Men så begynder det hele så småt igen. Denne gang begynder det at irritere mig, så jeg søger information på nettet. Jeg kommer i kontakt med Sonjas stofskifteforum i Norge, får meldt mig ind i to grupper på facebook og søger generelt en masse information rundt omkring.
Jeg købte to bøger, som jeg snart har læst færdigt.
idag (Januar 2012) er jeg lige begyndt på Thyroid fra Glostrup apotek. Jeg er meget positiv pt. for fremtiden og symptomber.
Dag 3.
De sidste 2 nætter har jeg sovet skide godt. Det er længe siden, at jeg ikke har haft svært ved at sove.
Jeg fryser ikke mere. Snarere tværtimod, men det kan hænge sammen med, at jeg har rigeligt med tøj på :D
Mine fingre er fortsat ømme, men slet ikke som for 2 dage siden. Og på en mere positiv måde. Det er altid mit første symptom. Og det sidste der forsvinder.
Jeg har ikke haft den der store sult de sidste to aftener. Den har ellers fulgt mig et par måneder nu.
Vægten er faldet lidt. Det kan nu bare være tilfældigheder.
Nu skal løb testes imorgen - jeg er særdeles positiv :)
Dag 6.
Jeg fik igår løbet 8 km (3. etape af fynske mediers etapemaraton). Efter i 2-3 måneder, hvor min krop har gjort ondt efter 300-400 meters løb, fik jeg løbet alle 8 km igår. Jeg løb dem i 5.06/km. For bare 1œ uge siden var 8 km løb meget svært og tiden var nærmere 5.40/km.Vægten er uændret, men den skal nok komme tilbage til der, hvor den var før nytår (jeg har taget ca 4 kg på i Januar).
Dag 7
Idag oplever jeg en sitret og summen i kroppen. Lidt som om, den ikke kan finde ro. Men jeg synes, at jeg har læst, at det er en reaktion, som er forventelig i omstillingsperioden?
Det er ikke ubehageligt - Bare en "sjov" fornemmelse. Som alt i kroppen kører lidt hurtigt :)
Dag 8.
Første dag, hvor jeg ikke synes, det er blevet bedre. Snarere tværtimod.Og så synes jeg, at jeg er noget emotionel idag. Min datter sidder og ser "Mille" (den der danske børneserie, hvor hendes veninde i første afsnit dør i trafikken), og jeg sidder sgu med tårerne i øjnene ... Det er nu ikke lige helt normalt mig. Er det normalt for forløbet her?
Her kom et svar til denne dag
Det er helt normalt at man først får en lille "optur" hvorefter man får en lille "nedtur" og kan føle sig influenzaagtig. Denne nedtur er for de fleste af en kortere varighed, hvorefter det langsomt går bedre. Hold ud Michael, det er en helt normal reaktion, når man starter på thyroid.Det kan være voldsomt for kroppen ligepludselig at få alle de hormoner, som den har manglet, måske i lang tid. Det tager tid at få kroppen i balance igen. Den såkaldt optur skyldes ofte at kroppen får et "kick" ved at få T3 tilført direkte. Husk at være god ved din krop i denne periode, det har den brug for, da den lige pt er på overarbejde med at finde balancen. Pas på ikke at overtræne og minimer alle former for stimulancer, da binyrerne let kan blive overbelastede.fortsat pøj pøj ;-)
Dag 10.
I nat havde jeg svært ved at sove. Om det skyldes noget, ved jeg ikke, men jeg lå indtil 02.47 (som jeg husker).Humøret er bedre end længe. Småangst/depressiv er helt væk. Jeg fryser slet ikke mere. Det er kun fingerne, som fortsat lider i denne kulde. Det er så også det første og det sidste symptom som kommer og går.
Dag 11
Igår var jeg til fest. Jeg har aldrig nogensinde sådan fået tømmermænd. Jeg har kunne drikke, og alligevel stå op næste dag og få udført en del. Endda kunne dyrke motion. En del af mine venner synes det er pænt uretfærdigt :D
Anyway - for første gang i årevis vågnede jeg ikke kl. 07.30, som jeg ellers gør efter en fest. Jeg sov til 09.30. Og jeg har sovet godt. Og jeg har ikke antydningen af tømmermænd. Jeg har det bedre end jeg længe kan huske efter en fest.
Dag 13.
Dette er den første mandag i lang tid, hvor jeg ikke er stået op med en udtalt træthed i krop og sjæl. At jeg så ikke kan tage mig sammen her på arbejdet, er en anden sag - jeg gider bare ikke idag :D
Stod og tænkte her til morgen, da jeg startede bilen, at det med -12 grader var underligt, at jeg ikke frøs helt vildt. Det plejer jeg jo :)
Og jeg har det seneste års tid haft en krop, som kløede meget. Det har den ikke gjort de sidste 5-6 dage.
Dag ... Ja, jeg har ikke helt styr på det. En måneds tid.
Jeg er helt skiftet til Thyreoid. Jeg spiser 2œ x 125 fordelt over 1x125 om morgenen (tom mave - en time før mad), 1x125 en times tid før frokost og œx125 sidste på eftermiddagen.I det hele taget føler jeg mig meget mere "klar" og på. Frisk og "opladet". Klar til at lave motion (eller bare lave noget). Det der småked, depressive noget er væk. Det er faktisk lidt som at blive sådan helt sorgløs, og bare nyde livet :)
Dag 35.
Har været på Thyreoid alene i 10 dages tid nu. Sidste symptom med hænderne er på kraftig retræte.
Jeg er nu på 1x125 morgen, 1x125 middag og 1x62,5 eftermiddag.
Fornemmelsen af at alt er med igen er rigtig dejlig. Boblen omkring hjernen er væk, hukommelsen er klar, varmen i kroppen, behovet for søvn er kraftigt reduceret, vægten på vej ned, ikke mere ledsmerte eller muskelsmerte - generelt er det meget positivt at mærke den kæmpe forskel fra før til nu. Selvom det før måske i enkeltstående tilfælde ikke var meget, var de samlede ting stort.
|
Webmaster:
Michael Vilhelmsen Sidst opdateret: 20-08-2016 Denne sides adresse: www.mivi.dk/mivi/stofskiftet/minhistorie/index.php |