Michael Vilhelmsens hjemmeside
Udskrift |Site map |Fold ud |
Forside
Opskrifter
USA - Route 66
USA Generelt
Dag 0
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6
Dag 7
Dag 8
Dag 9
Dag 10
Dag 11
Dag 12
Dag 13
Dag 14
Dag 15
Billeder
Dag 16
Dag 17
Dag 18
USA Route 66 Gæstebog
Harley Davidson
USA - Best of the South
USA - Californien
Harzen 2010
Stofskiftet
billeder

Flagstaff - Lake Havasu City

Så er det anden sidste dag på Route 66.

Vi startede i Flagstaff, hvor det var køligt. Vi var jo også oppe i 2100 meters højde. Og i den retning, som vi skulle var skyerne sorte. Så umiddelbart lovede vejret ikke godt, men det havde været sådan før, så vi håbede det bedste. Det skulle dog vise sig, at lige i dag, skulle vi ikke være så heldige. En halv times tid efter start begyndte det at regne. Vi stoppede ind, fik alt regntøjet på og fortsatte. Og så kom regnen. Det væltede simpelthen ned. Så da vi ankom til Seligman, gjorde vi holdt. Den første dinner i byen (som ikke er andet end 3 - 4 butikker ed souvenirs) stoppede vi ved. Og vi gik ind. Ejeren var en helt utrolig flink mand. Han snakkede og fortalte alt imens der blev lavet kaffe, tærte og lidt morgenmad til mig. Vi var vel her i en times tid alt imens vi gik på jagt i souvenirs. Han fortalte bl.a. at han var den billigste i byen. Og generelt på hele route 66 skulle det vise sig. Han ville hellere sælge sine souvenirs billigere og få dem solgt end at have dem længe. Så til andre - Kommer i til Seligman - Så den første dinner / souvenirs butik på venstre hånd (når man kommer fra vest) - Klart et besøg værd.

Det var også her, hvor vi begyndte at se de første huse, som virkelig er stillet i old fashion stil. Dette er alene for turister. Og det er det de lever af. Men vi var nød til at komme videre. V havde alligevel et pænt stykke endnu, og selvom det regnede måtte vi videre. Vi kørte den næste halv anden times tid i

 mere eller mindre regnvejr.

Vores næste stop skulle være Kingman. Men undervejs kom vi forbi en lille gammel tankstation, som nu fungerede som museum, souvenirbutik og kiosk. Undenfor var der mange gamle og spændende ting fra tiden, hvor Route 66 var på sidst højeste. Faktisk ganske underholdende sted. Da vi var der, var der ca. 20 grader og småregn. Mine forældre fortalte, at de var der sidste år var temperaturen over 40 grader. Så det var noget af en kontrast.

 

Først da vi nåede Kingman begynde solen at få magten. Vi gjorde holdt her, og fik middagsmad. Kinesisk denne gang (hvilket har vist sig at være meget billigt her i USA). Kingman er en relativ stor by i udkanten af Mojave ørkenen. For at komme videre herfra ad Route 66 (som på denne dag har været af det bedst bevarede vejstykke), skulle vi over et pas. Og jeg tænkte straks på pasene i Østrig. Men sådan er det ikke her. Det er et pas, med snoede veje op til. Men det er kun godt 1200 meter højt. På trods af dette, var turen derop ganske god at køre. Masser af sving og bakker. På toppen gjorde vi et holdt - Et par billeder skulle tages. Alt regntøj røg nu også af. Vi kunne godt mærke, at vi ikke mere var så højt, samt at regnvejret var langt bagved os. Her mødte vi en tysker og englænder (gift ed hinanden) som vi kort snakkede med. Ganske flinke.

Nu jeg tænker på det, var det på vejen op imod dette pas, at vi kørte af et langt stykke ørken område. Lidt som man virkelig forestiller sig det skal se ud. En masse vindhekse, små forhutlede planter og sand. Og det var her jeg så dem - postkasserne. Der boede åbenbart en del nede af de forskellige sideveje (som var af grus). Og deres postkasse stod ved vejen.

 

Efter passet gik de selvfølgelig nedad. Ned imod Oatman. Er man i området er dette et must see. Det er en by i rigtig western stil. Træhuse. Træfortorve foran. Og en masser skilte mm. som virkelig fk en til at tænke på det gamle western.

Her gjorde vi holdt en god times tid. Der var masser der lige skulle opleves og ses.

Vi gik ind på en restaurant for at få kaffe. Og hvilken udsmykning. De hang millionvis af en dollars på vægen. Hver med påskrift fra en eller anden gæst. Som en havde skrevet "One of a million" - Hvilket jeg må sige passede ganske fint.

Efter opholdet her her måtte vi hellere komme videre. Vi skulle helt til Lake Havasu, og klokken var ved at være halv seks, og vi havde 1œ time endnu.

 

De sidste kilometer forløb ganske planmæssigt. Vi ankom, pakkede ud, pakkede om og fik en øl.

 

I morgen er det Mojave ørkenen. Og holder det de siger i TV - Så bliver det varmt.

 

 

 

 

DAGENS FACTS.

 

Afstand: 416,7  km

Køretid: 11 timer 9 minutter

Temperatur: 15-30 grader

Vejr: Solskin og regnvejr

Maks. hastighed: 118 Km/t

Gennemsnitsfart: 79,7 km/t