Michael Vilhelmsens hjemmeside
Udskrift |Site map |Fold ud |
Forside
Opskrifter
USA - Route 66
USA Generelt
Dag 0
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6
Dag 7
Billeder
Dag 8
Dag 9
Dag 10
Dag 11
Dag 12
Dag 13
Dag 14
Dag 15
Dag 16
Dag 17
Dag 18
USA Route 66 Gæstebog
Harley Davidson
USA - Best of the South
USA - Californien
Harzen 2010
Stofskiftet
billeder

Tucumcari, NM - Santa Fe, NM

Vi startede ud fra Tucumcari med overskyet og køligt vejr. Jeg tror ikke, at temperaturen idag igen har været over 15 grader her til morgen. Så alt tøjet på, og så afsted.

 

Vi skulle ende i Santa Fe senere, og valgte turen af highway 104. Det skulle være en smuk tur igennem New Mexico. Og det kan man da vist roligt sige det var. Hele turen foregik på lange lige og øde landeveje. På den første knap 200 km. kom vi igennem 3 byer. Alle bestod de af 5 - 10 huse. Og der var intet. Ingen tank. Ingen café. Ingen restaturant. Absolut intet. Så strækket blev tilbage med behagelig 90 km/t (dog med en enkelt strækning i nærheden af Road Kingens top hastighed). Naturen heroppe er smuk. Man får virkelig en fornemmelse af, at landet er stort. Så langt øjek rækker er der intet. Andet end græs og små planter. Og dem som bor i området, de må være landmænd. De må have deres ranch og deres kvæg. Og man da vist ikke sige, at kvæget ikke har plads nok ;-)

 

Allerede efter at have kørt nogle få km. så jeg noget kravle over gaden. Jeg kunne have svoret på, at det var en edderkop. Dog var jeg kommet forbi, og havde ikke lige lyst til at vende om. Det skulle vise sig, at være ligegyldigt. For her var der mange edderkopper, som krydsede gaden. Da jeg fik øje på en senere, stoppede vi. Sådanbare for at se den lidt tættere på. Den var stor, ulækker og låden. Men dem må være temmelig almindelig her, for vi så mange af dem. Det fik min mor til at sige, at det nu var sidste gang, at hun gik ind i græsset i siden ;-)

 

Men de var nu heller ikke så lækre endda. Den vi tog billeder af, blev siddende ganske stille hele tiden. Heldigvis for det da.

 

Første rigtige by vi kommer til er Las Vegas. Og det er ikke den Las Vegas. Det er ikke en stor by, men frokost kan vi da få. Og nu kan man rigtig se, at befolkningen her er lige så meget spansk talende, som de er engelsk talende. Faktisk så vi adskillige, som kun snakker sammen på spansk, og hvor de engelske ikke kommer nemt til dem. Deres udseende afslører dem også. De ligner typiske mexicanske personer. Så man er ikke i tvivl om, hvor man er.

 

Det sidste stræk derefter til Santa Fe foregik på samme måde. Bortset fra, at det var interstaten der skulle benyttes. Man kan vist nok komme ad den helt oprindelige Route 66, som dengang gik via Santa Fe, men den er rigtig mange steder i rigtig dårlig stand. Dvs. grusvej. Så det blev interstaten.

 

Ved ankomsten til Santa Fe begyndte jeg at undersøge, om der lå et casino i nærheden. Vu har nemlig en fridag lørdag, og så kunne jeg jo snildt tage på casino og prøve at spille Texas Hold'em. Jeg fik i receptionen af vide, at de nærmeste lå godt 15 miles væk. Men de havde en hente og brinde service.

Jeg ringede så til dem for at sikre mig, at de også udbød Texas Hold'em poker. Og selvfølgelig gjorde de det. Så skulle jeg til at bestille en hentning, og komme derud, da tanken slog mig. Hvad er mindste buy-in. Jeg spurgte - Og han svarede "Well - Its not that much. We have tables starting from 0. But usually they play 0 or more."

Da jeg hørte dette, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke er her jeg skal prøve det. Jeg vil gerne prøve på casino og spille poker. Men jeg vil ikke satse så mange penge bare for at prøve. Jeg havde troet, at man måske kunne spille for -.

Men det må jeg så prøve i Flagstaff. Der har vi også en fridag. Og så kan jeg i mellemtiden lige overveje, om det er 0 værd. Måske det er....

 

Om aftenen på hotellet sad vi og fik en øl. Her mødte vi Kimberly. Hun var fra Chicago og var på sin ferie (her i USA har man én uges ferie om året de første 4 år man er ansat. Derefter 2 uger. Og det er det).

Hun havde været dansk gift, kunne snakke lidt dansk, havde boet i vejle. Nu var hun skilt, boede i Chicago, fløj helikopter for FoxNews, underviste i dette, samt i det som man gør på landjorden i kontroltårnet.

Hun kørte Harley og var faktisk en temmelig sej dame. Hun fortalte os lidt om området her omkring. Og at der var det og det vi skulle se. Meget af det hun nævnte er i vores turplan. Men specielt Sedona skulle vi se. Det tror jeg hun sagde mindst 30 gange...

 

DAGENS FACTS.

 

Afstand: 300,8 km

Køretid: 6 timer 2 minut

Temperatur: 30 grader

Vejr: Solskin

Maks. hastighed: 143 Km/t

Gennemsnitsfart: 69,6 km/t