Hvad er stofskifte

Stofskiftet i kroppen er det, som stimulerer alle celler. 

Stofskiftet styres via skjoldbruskkirtlen, som er en sommerfuglsformet kirtel, som sidder på forsiden af halsen. 

Skjoldbruskkirtel skal producere hormonerne T4, T3, T2 og T1.

For at producere dette, vil hypofysen frigive hormonet TSH (Thyreoidea Stimulrende Hormon), som vil få skjoldbruskkirtlen til at producere stofskiftehormonerne.

Stifskiftet og de hormoner der kommer i den forbindelse er helt essentielt for alle celler i kroppen.

Når dette kommer i ubalance (både højt og lavt stofskifte) vil det påvirke mange (hvis ikke alle) andre funktioner i kroppen.

Ved lavt stofskifte "sætter tingene ud" og andre organer belastet unødigt. Uden behandling eller hvis man går længe uden behandling, kan der opstå følgeskader. Et eksempelkan være binyretræthed.

Derfor bør man ved mistanke få det tjekket. Den første og simpleste test er en måling af TSH.

Lavt stofskifte

Lavt stofskifte kan opstå, når skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok stofskiftehormon. Herved vil hypofysen frigive mere TSH for at stimulere skjoldbruskkirtlen til at frigive mere.

Derfor vil folk med lavt stofskifte have en høj TSH. Normalområdet for TSH er 0,3-4,0. Denne værdi er dog meget individuel. Selvom man ligger indenfor normalområdet, kan man godt have lavt stofskifte.

Der er undersøgelser rundt om i verden, som er begyndt at vise, at normalområdet for TSH nok bør sættes længere ned.

Jeg kan personligt sige, at jeg har det bedst, når mit TSH ligger lige ved eller mindsteværdien, da jeg var under behandling med kunstigt T4 (Euthyrox eller Eltroxin)

THYREOIDEAHORMONER produceres i skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea), som sidder nedadtil på halsens forside. Den udskiller først og fremmest (90%) thyroxin (T4). Det sekundære thyreoideahormon, ca 10% af kirtlens produktion, er trijodthyronin (T3). Også hypofysen er involveret; dens forlap (lobus anterior) udskiller det såkaldte thyreoideastimulerende hormon, TSH, der stimulerer kirtlen til at frigøre sine hormoner.

Eftersom hovedparten af thyroxinet omdannes til trijodthyronin i leveren, er det især dette jeg hentyder til når jeg taler om thyreoideahormon. Det er det aktive udgave – mellem tre og fem gange så aktivt som thyroxin.

Thyreoideahormoner sætter gang i stofskiftet og er med til at kontrollere vægten; de slanker i særdeleshed ansigtet, torsoen og læggene. De stimulerer blodkredsløbet, hvorved forsyningerne af næringsstoffer, ilt, vand og hormoner til celler overalt i kroppen forøges. De holder huden blød, smidig og varm takket være en god blodforsyning og forbedret produktion af sved fra svedkirtlerne. Thyreoideahormoner holder også muskler og led smidige og smertefrie takket være denne stimulerende blodforsyning. De forhindrer tørt hår, hårtab, oppustede ansigter og hævede øjenlåg. De virker mod problemer med hukommelse og koncentrationsevne. Thyreoideahormoner er vigtige når det gælder om at føle sig og fremtræde ung og sund.

Thyreoideahormonerne giver energi til alle celler og organer ved at stimulere mitokondrierne – cellernes indre ”kraftværker” – hvorved der frigøres varme og energi. Thyreoideahormoner varmer kroppen (i særdeleshed arme og ben) og forhindrer overdreven kuldefølsomhed. De forhindrer udmattelse om morgenen og i hvile, humørnedture (især om morgenen) og sætter i almindelighed tempoet op. Thyreoideahormoner virker mentalt opkvikkende. De beskytter ikke kun hjernen, men også nyrerne, fordøjelses- og immunsystemet samt forskellige andre væv og organer i kroppen – bl.a. hjertet og arterierne. De stimulerer fedtforbrændingen og opløser kolesterol, hvorved arterierne åbnes og blodtrykket normaliseres idet affaldsstoffer fra cellerne elimineres, ikke mindst i arterievæggene som derved bliver mere smidige. Thyreoideahorminerne forhindrer forstoppelse ved at aktivere de glatte muskelceller i tarmvæggen samt fjerne hævelse i disse; og de er med til at forebygge hovedpine, ligeledes ved at fjerne hævelse og forbedre blodcirkulationen i hjernen. Thyreoideahormoner reducerer risikoen for hjertesygdomme, cancer og andre lidelser som ellers er forbundet med høj dødelighed og mindsker deres sværhedsgrad hvis de alligevel skulle opstå.

Ved mangel på thyreoideahormoner kommer kroppen til at virke oppustet. Ansigtet hæver op, øjenlågene bliver tykke og det samme gælder læberne, især underlæben. Hvis dette ikke er nok til at motivere dig til at bringe koncentrationen i orden, kan det måske interessere dig at høre at disse symptomer skyldes affaldsstoffer der samler sig mellem cellerne.

Desuden bliver håret tørt, groft, skrøbeligt og sparsomt, øjnene mister glansen, ansigtet bliver blegt, kolde hænder og fødder, huden tør og man plages af forstoppelse. Der opstår hukommelses- og koncentrationsproblemer. Vægten stiger trods uændrede kost- og motionsvaner. Man er konstant træt, særlig udtalt om morgenen og i hvile. Leddene er stive og ømme, især om morgenen og efter hvile. Nogle sætter farten ned, både mentalt og i deres bevægelser, mens andre bliver ophidsede, hyperaktive og hyperkinetiske, i konstant bevægelse, sandsynligvis i et ubevidst forsøg på at stimulere blodcirkulationen og dermed forsyningen af ernæringsstoffer og hormoner til vævene. Under alle omstændigheder føler man sig bedre tilpas i bevægelse end i hvile.

 

Info:

Det handler om hormoner

Af Thierry Hertoghe

Side 77 og 78

Højt stofskifte

Højt stofskifte er ikke noget, som jeg ved meget om. Jeg kan af naturlige årsager konkludere, at skjoldbruskkirtlen producerer for meget stofskiftehormon, men jeg kan ikke fortælle, hvorfor eller hvilke indvirkninger det har på kroppen.