Michael Vilhelmsens hjemmeside
Udskrift |Site map |Fold ud |
Forside
Opskrifter
USA - Route 66
USA Generelt
Dag 0
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6
Dag 7
Dag 8
Dag 9
Dag 10
Dag 11
Dag 12
Dag 13
Dag 14
Dag 15
Dag 16
Dag 17
Dag 18
USA Route 66 Gæstebog
Harley Davidson
USA - Best of the South
USA - Californien
Harzen 2010
Stofskiftet
billeder

USA - Route 66

Denne side og alle de underliggende sider vil beskrive min tur tværs over USA.

 

Jeg vil køre ad den historiske Route 66 fra Chicago til Los Angeles. Dette vil jeg gøre på en Harley Davidson Road King. Turen er på 19 dage, og vil bringe mig igennem følgene 8 stater:

 

 

  • llinois
  • Missouri  
  • Kansas 
  • Oklahoma
  • Texas 
  • New Mexico  
  • Arizona  
  • Californien

 

 

Route 66 er grundlagt 1926 og virkede som hovedvej indtil 1985, hvor den blev taget ud af hovedvejssystemet. i 90erne begyndte den dog at blomstre op igen, da folk begyndte at køre ruten selv. Den går derfor også nu under navnet Historic Route 66. Ruten er knap 4000 km lang, og bringer mig igennm 3 tidszoner.

 

Undersiderne er delt op med en side per dag jeg kører.

 

 

En biker - Ala tyskland - På sin Road King

En biker - Ala tyskland - På sin Road King

Old Fashion Tank ala 60erne i Ordell

Old Fashion Tank ala 60erne i Ordell

Old Chain Of RockBridge

Old Chain Of RockBridge

Baren ved Devils Albow - Et absolut must på disse kanter

Baren ved Devils Albow - Et absolut must på disse kanter

En af mange Rainbow bridges undervejs - Denne i Kansas

En af mange Rainbow bridges undervejs - Denne i Kansas

Big Texan Steakhouse - Et must på Route 66

Big Texan Steakhouse - Et must på Route 66

Midtpoint Café - Skulle være nøjagtig midt imellem Chicago og Los Angeles

Midtpoint Café - Skulle være nøjagtig midt imellem Chicago og Los Angeles

Santa Fe - Første stref af Mexicos indflydelse

Santa Fe - Første stref af Mexicos indflydelse

The Continetal Divider

The Continetal Divider

Monument Valley

Monument Valley

The Glen Canyon Dam - Næsten så stor som Hoover Dam

The Glen Canyon Dam - Næsten så stor som Hoover Dam

Grand Canyon

Grand Canyon

Meteor Crater

Meteor Crater

Seligman - Oatman - Igen et must see (Bare det ikke havde regnet)

Seligman - Oatman - Igen et must see (Bare det ikke havde regnet)

Bagdad Café

Bagdad Café

Solvang - En lille dansk oase midt i USA - Eller er det ?

Solvang - En lille dansk oase midt i USA - Eller er det ?

USA Generelt

USA

 

Landet USA er stort. Enormt stort. Og imellem byerne, hvor afstandene er store, er der ingenting.

Man kan snildt her køre 100 kilometer uden at der kommer andet end afkørsler til den ene ranch efter den anden.

Det er slet ikke noget vi er vant til i Danmark. Her kan v jo dårligt kører 10 kilometer uden at der kommer en eller anden form for by.

 

Naturen er varigerende. I hvert fald i de stater vi har været igennem.

Startende med grønt, som på mange områder kan minde om skandinavien.

Sluttende med de store vidder, de golde prærier, de rå bjerge etc.

USA har i store træk det hele.

 

INFRASTRUKTUR

 

Intrastrukturen i USA fejler intet. Langt de fleste veje her er i rigtig god stand. Skiltning er god. Hvis man ved, hvad man kører efter, er det ikke til at køre galt. Selv ude på bøhlandet langt fra den nærmeste by er vejene gode.

Og amerikanerne kører rigtig pænt. Faktisk ville de nok sige, at vi danskere kører ad h....... til.

På motorvejen er der praktisk ingen der kører for stærkt. Og taget i betragtning at mange steder er trafikken ikke overvældende, motorvejene er lange og lige, og at fartgænsen er 75 mph (og det er kun i enkelte stater. Faktisk er der steder, hvor den er helt nede på 65 mph) er der ikke mange der kører for stærkt.

Jeg kørte på et punkt 80 mph (godt 125 km/t) - Jeg blev ikke overhalet en eneste gang.

 

Og når de overhaler - Ja så skal de kunne se mindst 2 km frem. Sådan virker et i hvert fald. De trækker så ud langt bagved en, bruger lang tid på at komme langt foran, før de trækker ind igen.

 

Det kunne danskerne nu godt lære lidt af en gang imellem.

 

I byerne er fatgrænsen meget varigerende. Og heller ikke her kører folk for stærkt. Specielt i skoleområder, hvor fartgrænsen er helt nede på 20 km/t - Ja det overholder de. Det kunne danskerne lære noget af.

 

I lyskrydsene er det tilladt at dreje til højre, selvom der er rødt. Lidt underligt, når vi er vant til ikke at gøre dette.

 

 

 

MAD og DRIKKE

 

I alle byer, som vi har været i indtil nu store som små, har de utallige junk food dinners.

Alt findes alle steder. McDonalds, Burger King, Wendys, Sonic, KFC, Pizza Hut, Starbucks og hvad har vi. Nævn en, og den er der. Og disse steder servere jo ikke ligefrem det sundeste og mest fedtfattige mad.

Alene af denne grund, er der ikke noget at sige til, at de er store herover. Her tænker jeg rent fysisk. Der er virkelig mange overvægtige.

 

Man kan også finde de små og dejlige restauranter. Men så skal man køre lidt rundt i downtown af byerne. De findes. De er ikke specielt dyre, men åbenbart ikke det mest foretrukne.

 

En amerikaner fortalte mig desuden, at man arbejde meget her. Mere end i Danmark. Derfor er der simpelthen ikke tid til, at familien laver mad, når begge forældre er hjemme og har hentet børn. Så det er slet ikke usædvanligt, at man spiser ude adskillige gange om ugen. Og er det på disse junk food dinners - Ja så skal de jo ende med at blive store.

 

 

Drikkelse - Ja det er jo på barerne man får det.

Dog ikke hvis det er søndag, for så er det kirketid. Faktisk var vi i byer, hvor man ikke må sælge alkohol nogen steder overhovedet om søndagen.

Det er alligevel noget anderledes end vi er vant til i Danmark. Tænk dig - Gå ud på en restaurant søndag aften, få en dejlig middag, og så kan du ikke få en øl eller et glas vin til maden. Faktisk tror jeg, at nogen steder ville man have nemmere ved at købe en pistol end en øl!

 

I Indianerreservaterne er det slet ikke unormalt, at hele reservatet har forbud imod at sælge alkohol af enhver art. Der har åbenbart været store problemer igennem tiden med alkoholiserede indianere.

 

 

Ellers kan man sige, at priserne er ganske fornuftige. Det er ikke dyrt at spise / drikke her.

 

BOLIG

 

Boligerne her svinger meget.

Der er steder, hvor hele byer består af trailere (lidt som man ser i film).

De kan være af forskellig stand - Men de fleste ude på landet, hvor der er meget langt til en større by - Ja de ligner sgu noget der burde rives ned.

 

Så har de de der færdigbyggede huse. Man køber åbenbart et, og så bliver det transporteret derhen, hvor du bor. På et punt så vi en lastbil kører med sådan et hus. Det manglede kun den ene side, og vi kunne derfor se ind i huset. Det havde alt. Køkken med komfur, skabe og gardiner. Underigt syn.

 

I byerne er husene også af forskellig stand. Det er tit træhuse man har. Og i de fattige områder kan man godt se, at det ikke er penge de har mest af.

I de rige områder mangler der til gengæld slet ikke noget. Husene er velholdte og haverne er pæne.

 

BILER

 

Bilerne her er bare store. Faktisk er nogen af dem næsten gigantiske. Jeg har set en pick-up truck, hvor toppen af kølerhjelmen var på højde med mig ( i hvert fald højere end den alm. bil der holdt ved siden af). Selve trucken var højere end mig. Og dem kører der mange af.

 

Dog kan man godt se, at benzinen er blevet dyrere her de sidste mange år. Amerikanerne er begyndt at tænke på benzinøkonomien - Og man ser nu langt flere ikke amerikanske biler. Faktisk læste jeg for nyligt, at Toyota pt. er det mest solgte bilmærke i USA.  Jeg så også en reklame i TV, hvor man kunne få en GMC truck med hele 430 hestekræfter. Men hvad skal man med det - De må jo ikke køre mere end 115 km/t!

 

Deres campingvogne - Det er små huse. Ser man en stor campingvogn i Danmark, ja så er den lille i USA.

Alt her er bare stort.

 

TV

 

De har simpelthen en million kanaler her, som alle viser reklamer hele tiden.

Men lige meget, hvad man vil se, er det på en eller anden kanal.

 

INTERNET

 

Internet findes overalt. Jeg har endnu ikke været på et hotel, hvor der ikke har været gratis internet. Enten trådløst eller via kabel. Og alle reklamerer med det uden for - Så det er intet problem.

Afrejse København og ankomst Chicago

Klokken er kun 05.04 - Telefonen ringer ved siden af. "Godmorgen" lyder det superfrisk i telefonen "Er du klar til at tage afsted?".

 

Pludselig går det op for mig, at det er idag. Det er idag jeg skal afsted til Chicago. I løbet af 5 minutter er jeg i badet, står der og glæder mig. Kort før kl. 6 er jeg klar til tage afsted. Mine forældre kommer kl. 6 i bilen i kursen imod Kastrup er sat.

 

Checkin i Kastrup forløbet smertefrit. Selvom vi 2 gange af de samme mennesker (en gang ved checkin og en gang ved gaten) bliver spurgt om det samme. "Har I selv pakket jeres tasker? Har I noget med for nogen? Har I noget med der kan bruges som våben? ..." Og sådan fortsætter de et minuts tid.

 

Flyveturen går så fra Kastrup til Atlanta (Georgia). Her har vi så 2 timer før vi skal videre med et andet fly til Chicago. Det burde jo ikke være et problem - Og alligevel er det ved at blive det. Den security vi skal igennem efter at være landet, og inden vi kan komme ind i USA viser sig at tage lang tid. Faktisk bruger vi over en time bare på at vente der - Og da det endelig bliver vores tur, tager det 2 minutter og så er vi igennem. Derefra går det stærkt med at komme ned, flytte vores bagage fra et bånd til et andet, og afsted til gaten med flyet imod Chicago. Vi har nu ca. 20 minutter før flyet letter...

 

Vi ankommer til gaten små 5 minutter før take-off. Faktisk kunne det nok ikke være mere timet (Selvom jeg nok gerne have været foruden denne spænding). Vi boarder og gå op i flyet. Og Straks får vi at vide, at afgangen er udsat en time pga. thunderstorms i Chicago. Så efter en kort periode med lidt stress og småløben, har vi pludselig 1 time mere inden vi skal afsted. Det er lige tid nok til aftensmad.

 

Resten af turen forløber sådan set uden problemer. Vi ankommer til Chicago, finder vores bagage og prajer en taxi og kører til Hollyday Inn. Halv ni er vi på værelset. En øl i baren - Også er det i seng. Nu har jeg været oppe næsten 24 timer non-stop. Og selvom vi burde blive oppe lidt endnu - Ja så er søvnen ved at overmande os.

Chicago - Springfield

Så er kl. 6 lokal tid.

 

Jeg er temmelig frisk taget i betragtning at klokken kun er 6 (men OK - Det er jo 13 dansk tid).

Solen er ved at stå op. Vejret ser fornuftigt ud - Næsten skyfrit. Det er lidt svært at bedømme temperaturen herinde fra værelset. Air conditionen har kørt, og her er vel ca 20 grader. Men vejrudsigten siger, at det bliver op imod 28 grader idag. Og turen til Springfield skulle være "Partly Clouded" med risiko for "thunderstorms" ... Men dem kommer vi ikke til at se ;-)

 

Nå - Jeg vil tage mig et bad, få pakket lidt sammen, få lidt morgenmad - Og så vil vi hente motorcyklerne.

 

Here we come ... Lets get out on the highway...

 

 

Kl. knap 10 idag ankom vi ved EagleRider. Og her var vi ikke de eneste. Der var en stor gruppe af finner - Og de var alle igang med, at få deres motorcykler udlevet. Vi gik indenfor, og meldte vores ankomst - 20 minutter senere, 20 underskrifter og lidt forklaring - Så stod vi overfor vores motorcykler.

Harley-Davidso Road King

 

Jeg fik en Harley-Davidson Road King. Og den havde kørt hele 4 miles indtil nu! Mine forældre fik en lige så ny Electra Glide.

Efter at have fået pakket taskerne, kørte vi afsted. Vores endelig mål for denne dag skulle være Springfield. Dagen startede smukt. Høj sol, næsten skyfrit og op imod 30 grader.

Den første times tid gik med bare at komme ud af Chicago. Og selvom der var en del trafik, var det en fornøjelse af køre. Vejret var dejligt og Harleyen under mig - Ja den brummede som drøm.

 

Vores første holdt herefter blev i byen Wilmington. Her blev det til et stop ved en lille dinner. Og det var der åbenbart andre der også syntes de ville.

 

Dette var et syn, som skulle møde os mange gange i løbet af dagen. En masse andre på ferie på deres lejede Harleyer.

 

Efter en frokost gik turen videre ud i det blå. Og jeg som troede, at dagen ville byde på lutter sol, måtte sande, at vejret kan skifte hurtigt. Vi kørte direkte ind i et kraftigt regnvejr. Og vi blev våde. Vi stoppede lidt efter for at tage vores regntøj på, men der var skaden sket. Bukser og sko var meget våde. Men regntøjet kom på, og turen fortsatte. 15 minutter senere gjorde vi holdt igen, og tog regntøjet af. Uvejret var løjet af igen, men solen kunne ikke rigtig komme igennem. Så resten af dagen foregik i lettere overskyet vejr.

Omkring 18.30 ankommer vi til Hotel Hilton i Springfield. Og selvom denne første dag ikke har budt på de største turist mæssige oplevelser, har dagen alligevel været helt i top.

At køre på en Harley i "Guds eget land", mærke vinden i ansigten og bare lugte, føle og høre alt omkring en - Ja, det er jo nok sådan man skulle have det.

Den største turist mæssige attraktion vi så, var nok en gammel tank station, som var blevet restaureret.

Jeg kan snildt forestille mig, at det så sådan ud for mange år siden.

 

Ved ankomsten til Springfield skulle vi finde Hotel Hilton. Det viste sig lettere sagt end gjort, eftersom hele downtown var spærret af, da man skulle have en opvisning af gamle biler, speciel byggede biler mm.

Men en særdeles flink vagt, eksorterede os til parkeringspladsen ved Hilton. Og her syntes min far lige, at han ville lægge sin Electra Glide ned på siden (han glemte at sætte støttebenet ned ;-) ). Heldigvis skete der ingen skade...

 

Vi tog et bad, og smuttede så ud i byen for at spise.

 

Imorgen går turen så til St. Louis. Den er en kortere tur end idag, og vi har længere tid til at køre den. Så alt i alt skulle der være rig mulighed for at lege mere turist end vi har gjort idag.

Mig på min Road King - Taget af min far imens han køre

Mig på min Road King - Taget af min far imens han køre

DAGENS FACTS.

 

Afstand: 312,7 km

Køretid: 7 timer 30 minutter

Temperatur: 30 grader

Vejr: Solskin - Regnvejr - skyet

Maks. hastighed: 154 Km/t

Gennemsnitsfart: 76 km/t